HINT Junior

HINT Junior er en helt ny familieudgave af de populære HINT-spil, der med sine underholdende kort og det let forståelige gameplay har taget danskerne med storm!

Kortene i HINT Junior er fordelt på de klassiske HINT-discipliner Mime, Tegne, Lyde og Tale samt den helt nye HINT-disciplin Hintmoji. Med spillet følger en plade fuld af hintmojier, som spillerne skal pege på for at hinte ordene på bagsiden af kortet.

Som altid gælder det om at få sine medspillere til at gætte så mange ord på kortet som muligt, inden tiden løber ud – men pas på, for der er også et forbudt ord, som de ikke må gætte på! Med 400 kort og overskrifter som ‘Den er behåret’, ‘Slik der ligner en ting’, ‘De findes kun i eventyr’ og ‘Verdens øer’ er der garanteret underholdning rundt om spisebordet igen og igen.