Dyrekort, Fifa, Ryanair og Alternativet: Bezzerwizzer lancerer Året Der Gik 2015

Den danske spilproducent Bezzerwizzer lancerer til november quizspillet Året Der Gik 2015. Årsquizzen indeholder 600 spørgsmål om 2015s store og små begivenheder og er blevet en tradition i mange danske hjem.

BEZZERWIZZER Året Der Gik lanceres for fjerde år i træk i Danmark. De foregående år har over 30.000 quizglade danskere set tilbage på det forgangne år med årsquizzen, som egner sig perfekt til årets mandelgave eller gaven til den bedrevidende vært eller værtinde ved julens sammenkomster.

”Det er tydeligt, at danskerne er vilde med idéen om at kåre årets største Bezzerwizzer og samtidig huske tilbage på begivenhederne i det forgange år”, fortæller Bezzerwizzers grundlægger, Jesper Bülow, og fortsætter: ”Vi er overraskede over spillets store succes og er stolte af at have skabt en tradition, der samler venner og familie rundt om julebordet.”

600 spørgsmål om Året Der Gik

En runde af Året Der Gik 2015 består af fire spørgsmål indenfor 150 forskellige emner fra det forgangne år. Emnerne er vidt forskellige og omfatter i år for eksempel: Superhelte, Hvem tweetede?, Ups!, Udenlandske ørehængere, Fifa-farcen, Små Skandaler, Økonomi på Græsk, Årets nye ord, Stemt ud, Kendiseffekten, Fusere, Der streames, Jævnet med jorden, Retten har talt, og I stormvejr. Ligesom i de andre Bezzerwizzer-spil gælder det om at kende både sine egne og modstandernes styrker og svagheder indenfor paratviden.

Spørgsmål fra kortet ’Nu er det nok’:

A. Hvad hedder den populære og kontroversielle engelske tv-vært, der i 2015 blev fyret fra programmet ‘Top Gear’, efter at han havde slået en af programmets medarbejdere?
B. Hvilken gadget til mobiltelefoner blev forbudt på adskillige museer, festivaler og fodboldstadioner verden over i 2015?
C. Prins Henrik bekendtgjorde i 2015, at han stopper med selv at producere vin på sit vinslot og bortforpagter vinmarkerne. Hvad hedder det franske slot, som regentparret købte i 1974?
D. En række markante politikere genopstillede ikke til valget i 2015. En af dem var blandt Folketingets mest erfarne: De Konservatives Per Stig Møller. Hvilken ministerpost bestred han fra 2001-2010?

Svar: A) Jeremy Clarkson B) En selfiestang C) Château de Cayx D) Udenrigsminister

DK2015_AAben

Quiz i dine favoritemner med Bezzerwizzers nye spilserie

Den danske spilproducent Bezzerwizzer lancerer spilserien BEZZERWIZZER Bricks, der er en vifte af små quizspil, hvor du kan quizze i dine favoritemner.

Den nye spilserie fra Bezzerwizzer består af otte små spil indenfor emnerne Storbyer, Danske Hits, Fodboldens Stjerner, Kogekunst, Det Danske Sprog, Filmperler, Store Overskrifter og TV-serier.

”Med BEZZERWIZZER Bricks har vi skabt et koncept, som gør, at du kan quizze i dine yndlingsemner,” fortæller Jesper Bülow, grundlæggeren af Bezzerwizzer. ”Hvis du er en rigtig serienørd med abonnement på HBO eller Netflix, er spillet om TV-serier helt sikkert noget for dig. Har man familie eller venner, der rejser verden tynd, kan emnet Storbyer være en oplagt gaveidé – eller spillet om Fodboldens Stjerner til den fodboldgale onkel,” forklarer Jesper Bülow.

Tag BEZZERWIZZER Bricks med på farten

Spilseriens lille og kompakte format gør det nemt at tage spillene med på farten: ”Størrelsen på spillet gør, at du uden problemer kan lægge dit favoritemne i lommen og bruge det som et underholdende indslag til middag eller fest med vennerne,” afslutter Jesper Bülow.

Hvert spil indeholder en emnebrik, som gør det muligt at spille BEZZERWIZZER Bricks sammen med det originale BEZZERWIZZER. På denne måde har du mulighed for at give dit BEZZERWIZZER-spil nyt indhold med et personligt præg.

Portfolie-billed-495x400_Bricks-2

 

 

Bezzerwizzer lancerer nyt selskabsspil for alle, der fatter et HINT

Den danske spilproducent Bezzerwizzer lancerer nu HINT – et nyt selskabsspil, hvor der bliver stillet skarpt på både kreativitet, kommunikation og evnen til at tænke hurtigt.

Kan du mime bagværk? Nynne reklamesange? Tale om amerikanske tv-serier eller tegne truede dyr? I Bezzerwizzers nye selskabsspil HINT handler det om at få ens holdkammerater til at gætte, hvad man prøver at kommunikere til dem ved hjælp af tale, sang, tegninger og fagter. Men et hold har kun 90 sekunder til at gætte fem forskellige ord, så det gælder om at være hurtig og god til at fatte et hint.

Vi har ønsket at skabe et både afslappet og løssluppent holdspil, som ikke bare handler om paratviden, men også om at få sig et godt grin undervejs”, forklarer Bezzerwizzers grundlægger Jesper Bülow. ”I Danmark har vi en lang tradition for at hive et selskabsspil ned fra hylden, når vennerne er samlet, og vi er sikre på, at HINT kan blive centrum for en sjov aften, hvor håneretten skal placeres”, fortsætter han.

Kåret til Årets Voksenspil 2014

HINT er blevet kåret til Årets Voksenspil 2014 af Legetøjsbranchens Fællesråd. Formand Morten Li-Nielsen fortæller, hvorfor juryen valgte HINT som vinderen: ”Bezzerwizzer gør det igen med et underholdende spil, der aktiverer alle deltagerne og får smilet frem”.

Sådan spiller man HINT

HINT er et holdspil, hvor der både skal mimes, tegnes, nynnes og tales om alt fra ’Filmskurke’ og ’Lande der ikke findes længere’ til ’Sange om kys’ og ’Pizzafyld’. Når en spiller har valgt en opgave, skal der tænkes hurtigt, for spilleren har kun 90 sekunder til at hinte fem forskellige ord til sine holdkammerater. Der er altid nogle ord, holdkammeraterne ikke må gætte på, så derfor skal de være opmærksomme på medspillerens hints. Jo bedre spillerne er til at hinte og gætte, desto hurtigere rykker de frem på spillepladen. Vinderen er det hold, der først når frem til målfeltet.

hint produktfotoRGB_full

Flotte anmeldelser til Quizmysteriet

Det nye familiespil Quizmysteriet er blevet godt modtaget af de danske anmeldere.

Jyllands-Posten giver det nye familiespil Quizmysteriet karakteren 5 ud af 6 og skriver, at ”Bezzerwizzer går nye veje med denne kombination af paratviden, detektivleg og quiz.”

Politiken synes, at ”finishen på figurer, spørgsmålskort og tre bokse til spørgsmålene er suveræn” og giver Quizmysteriet karakteren 5 ud af 6.

Weekendavisen mener, at Quizmysteriet er ”et klart hit” og synes, at ”detektivhistorierne fastholder motivationen fra start til slut og giver spillerne et klart mål og et ofte komisk mysterium”.

Quizmysteriet er desuden blevet kåret til Årets Familiespil 2013 af Legetøjsbranchens Fællesråd.

QM

Bezzerwizzer lancerer Året Der Gik 2013

I november udgiver Bezzerwizzer igen spillet om Året Der Gik. Årsquizzen indeholder 600 spørgsmål om små og store begivenheder fra 2013 – fra kultur til politik og fra sport til sladder.

Året Der Gik blev lanceret i 2012 og blev godt modtaget af danskerne. Spillet blev udsolgt et godt stykke tid før jul og blev solgt i 18.000 eksemplarer.

”Det var tydeligt at danskerne godt kunne lide idéen om at kåre årets største Bezzerwizzer og samtidig huske tilbage på de begivenheder, der prægede det forgangne år.”, siger Jesper Bülow og fortsætter: ”Noget kunne tyde på, at Året Der Gik kan blive en ny tradition i mange danske hjem.”

600 spørgsmål om Året Der Gik

En runde af Året Der Gik 2013 består af fire spørgsmål inden for 150 forskellige emner fra det forgangne år. Emnerne er vidt forskellige og kan for eksempel være: Lockout, Mad med stjerner på, Bandekrig, Pave Frans, Pedaljunkier, Hakket hest, Karrierestop, Danske bøger, Holger Juul Hansen, Hvem står bag hittet?, Danmarksmestre 2013 og Populære apps. Ligesom i de andre Bezzerwizzerspil
gælder det om at kende både sine egne og modstandernes styrker og svagheder inden for paratviden.

Spørgsmål fra emnet ’Velgørenhed’:

  1. Hvilken international humanitær organisation, der er grundlagt af den schweiziske forretningsmand Henry Dunant, kunne i 2013 fejre 150-års jubilæum?
  2. Hvilken engelsk fodboldspiller donerede hele sin løn fra fodboldklubben Paris Saint-Germain til velgørenhed?
  3. Hvad hedder den årlige indsamling, der foretages af de største humanitære organisationer i Danmark, og som afsluttes med et stort tv show på DR?
  4. Hvad kaldes den årlige begivenhed i november, hvor mænd lader deres overskæg gro for at skabe opmærksomhed omkring mænds sundhed?

Svar: 1) Røde Kors 2) David Beckham 3) Danmarks Indsamling 4) Movember

DK2013_RGB

Ny udgave af det klassiske BEZZERWIZZER

Det danske quizspil BEZZERWIZZER lanceres nu i en ny version med 5.000 nye spørgsmål og en ny brik, som kan
bruges, når der spilles i hold.

Den klassiske udgave af BEZZERWIZZER blev første gang lanceret i 2006 af den danske iværksætter Jesper Bülow og blev på kort tid danskernes foretrukne quizspil. Spillet er indtil videre blevet solgt i flere end 150.000 eksemplarer i Danmark.

Vi har fået mange henvendelser fra quizglade danskere, som gerne vil have helt nye spørgsmål. Og verden har jo også  ændret sig hastigt siden, vi lancerede den første udgave: Lance Armstrong er ikke længere vinder af Tour de France, vi  har fået den første kvindelige danske statsminister og Sudan er ikke længere Afrikas største land. Verden er fuld af både  ny og klassisk viden, som vi glæder os til at udfordre danskerne med i den nye udgave”, siger Jesper Bülow, grundlægger af Bezzerwizzer.

Udviklet af folk der elsker at quizze

I den nye udgave er der skrevet 5.000 nye spørgsmål og man sætter stadig sin viden på spil i 20 forskellige emner. For at opnå flest mulige point skal deltagerne prioritere rækkefølgen af spørgsmål indenfor forskellige emner. Samtidig skal deltagerne forsøge at gøre det svært for modstanderne ved at ’stjæle’ eller bytte rundt på deres spørgsmål, så de opnår færre point. Sidst, men ikke mindst, gælder det om at være en Bezzerwizzer, der kan svare på spørgsmål, modstanderne ikke kan klare. Det handler med andre ord om at kende sine egne styrker og om at udnytte hullerne i modstandernes viden.

”Noget af det allervigtigste i et quizspil er kvaliteten af spørgsmålene. Derfor har vi samlet en række dygtige forfattere, der selv elsker at quizze, og vi håber, at danskerne synes, at det er lige så sjovt at spille denne nye udgave, som det har været at udvikle den” siger Jesper Bülow.

Når der spilles i hold

Til spillet er der også blevet tilføjet en ny taktikbrik, som bruges når der spilles i hold. Den nye brik hedder ’Write’, og når Write-brikken bringes i spil, skal holdets deltagere svare skriftligt på spørgsmålet uden at kommunikere med hinanden.

Vores undersøgelser har vist, at når der spilles brætspil, så foregår det ofte med mange spillere rundt om bordet, og derfor har vi udviklet den nye brik, som tilfører endnu mere drilleri og taktik til spillet, når der spilles i hold” siger Jesper Bülow.

DK12-åbent-web

Bezzerwizzer lancerer detektivspil for hele familien

Den danske spilproducent Bezzerwizzer lancerer Quizmysteriet, et nyt brætspil for hele familien hvor spillerne skal anvende både snilde og paratviden i rollen som detektiv.

Rødhætte har stjålet en forårsrulle og gemmer sig i New York! Eller er det Christoffer Columbus som har stjålet en hammerhaj og gemmer sig i Sahara? I det nye spil Quizmysteriet fra Bezzerwizzer skal hele familien bruge både snilde og paratviden til at opklare et mystisk tyveri, som en kendt person står bag.

Jesper Bülow, grundlægger af Bezzerwizzer, forklarer: ”Med Quizmysteriet ville vi lave et spil som på en unik måde kombinerer almen viden og quiz med klassisk detektivarbejde. At iføre sig rollen som detektiv og løse mysterier er noget som fascinerer både børn og voksne, og når du samtidig skal bruge din paratviden, så bliver det både spændende og lærerigt for hele familien.”

Sådan spiller man Quizmysteriet

I Quizmysteriet skal spillerne i rollen som detektiv hjælpe byens politimester med at opklare et mystisk tyveri. Spillerne skal opklare HVEM tyven er, HVAD tyven har stjålet og HVOR tyven gemmer sig. For at løse mysteriet skal spillerne lede efter spor som ligger gemt i byens mørke gader. Den spiller som først opklarer mysteriet bliver byens nye mesterdetektiv.

Et prisbelønnet spil

Det danskudviklede Quizmysteriet lanceres i alle de skandinaviske lande i efteråret 2013. I Danmark er spillet kåret til Årets Familiespil 2013 af Legetøjsbranchens Fællesråd, og i Sverige er det ligeledes kåret til Årets Familiespil af den svenske brancheforening Leksaksbranschen. I Norge er spillet desuden nomineret til prisen som Årets Selskabsspil, hvor vinderen afsløres i oktober.

QM-5

 

Bezzerwizzer lancerer Året Der Gik 2012

Bezzerwizzer lancerer nu et minispil med spørgsmål om store og små begivenheder fra 2012 – fra  kultur til politik og fra sport til sladder. Jesper Bülow, der er grundlægger af den danske spilvirksomhed fortæller: ”Vi ved, at omkring jul og nytår samles mange med familie og venner, og med det nye spil er underholdningen sikret, samtidig med at man kan se tilbage på nogle af begivenhederne fra året der gik”.

Starten på en ny tradition

Hvis danskerne tager godt imod den nye årsquiz kan det blive begyndelsen på en ny tradition: ”Vi håber danskerne vil tage godt imod vores nye spil og muligheden for at kåre årets største Bezzerwizzer.”, siger Jesper Bülow. En runde består af fire spørgsmål inden for 150 forskellige emner fra det forgangne år som fx Årets gadgets, Hr. Møller, Blockbusters, Nicklas Bendtner, Syrien, Præsidentvalg, Olympiske Lege, Roskilde Festival, The Artist, Op- og nedture i erhvervslivet, Costa Concordia og Hvidstengruppen. Reglerne er  de samme som i de andre minispil fra Bezzerwizzer, hvor det gælder om at kende både sine egne og modstandernes styrker og svagheder inden for paratviden.

Spørgsmål fra emnet ’Danskere med selvtillid’

  1. Hvad er navnet på betting-firmaet, som Nicklas Bendtner ulovligt gjorde reklame for på sine underbukser ved EM i fodbold?
  2. Hvad er titlen på Nik & Jays fodboldsang til EM, der desværre ikke levede helt op til sin ellers lovende og selvsikre titel?
  3. Hvilket kunstnernavn bruger den danske reality-stjerne, rengøringsmand og sanger, der i 2012 optrådte i tv-programmet ‘Tæsk en kendt’?
  4. Hvad hedder fyren, der er for lækker til love, og som i 2012 medvirkede i reality-serien ‘Divaer i junglen’?

Svar: 1) Paddy Power 2) Vi vandt i dag 3) Michael Monetz 4) Gustav

DK11 produktskud Vendt om RGB

Få en klog og underholdende ferie med hele familien!

Det danskudviklede quizspil BEZZERWIZZER lanceres nu i en familieversion i miniformat, der kan tages med på ferien.

Det nye familiespil byder på en helt ny måde at quizze på og kan både bruges som underholdning på den lange biltur, flyrejsen og på stranden med hele familien.

”Sidste år lancerede vi en Mini-udgave af BEZZERWIZZER for de voksne. Det har vi fået mange positive tilbagemeldinger på. Derfor er det naturligt for os at udvikle en udgave, hvor også børnene kan være med. For vi ved, at mange familier gerne vil samles om et hyggeligt spil i ferien”, fortæller Jesper Bülow, der er grundlægger af den danske spilvirksomhed.

For hele familien

Ud over at sørge for at spørgsmålene egner sig til hele familien, er det også vigtigt, at et rejsespil ikke tager for lang tid at spille. ”Vi har gjort os umage med at finde emner og spørgsmål, som er underholdende og interessante for både børn og voksne. Samtidig tager det ikke mere end 5 minutter at spille en runde BEZZERWIZZER Mini, men man kan selvfølgelig spille flere runder for at finde feriens største Bezzerwizzer”, siger Trine Boje Mortensen, en af redaktørerne hos Bezzerwizzer.

En runde består af fire spørgsmål inden for 150 forskellige emner som fx ’Superhelte’, ’Dyr i film’, ’Google’ og ’Berømte bygninger’. Børnene har altid tre valgmuligheder til spørgsmålene, mens de voksne må klare sig uden. Reglerne er anderledes end i de kendte BEZZERWIZZER-spil men er tro mod det velkendte BEZZERWIZZERkoncept, hvor det gælder om at kende både sine egne og modstandernes styrker og svagheder inden for paratviden.

”Og uanset om BEZZERWIZZER Mini spilles i sommerhuset eller på stranden, er det altid en god fornemmelse at være en Bezzerwizzer”, afslutter Trine Boje Mortensen.

DK10 Full RGB

Quiz på ferien med BEZZERWIZZER Mini

Det danskudviklede quizspil BEZZERWIZZER lanceres nu i en miniudgave, der kan tages med på ferien.

På baggrund af henvendelser fra quiz- og rejseglade kunder lancerer Bezzerwizzer Nordic ApS nu rejsespillet BEZZERWIZZER Mini, der byder på en helt ny måde at quizze på, og som både kan bruges som underholdning på den lange flyrejse, under den korte togtur og efter middagen med vennerne.

Jesper Bülow, grundlægger af den danske spilvirksomhed med over 400.000 solgte spil i Norden, uddyber: ”Lige siden det første spil kom på markedet, er vi blevet kontaktet af kunder, der gerne ville have BEZZERWIZZER med på ferien, hvor vi ved, at mange mennesker har både tiden og lysten til at samles om et godt brætspil. Derfor lå det lige for at udvikle en miniversion, der ikke fylder meget i kufferten”.

Det går hurtigt

Et vigtigt element i et godt rejsespil er en kort spilletid. Og at det går hurtigt med BEZZERWIZZER Mini, kan Bezzerwizzers spiludvikler Jakob Kragh bekræfte: ”Det tager kun ca. 5 minutter at spille en runde BEZZERWIZZER Mini, men man bestemmer selv, hvor mange runder man vil spille for at finde ud af, hvem der er den største Bezzerwizzer. Og med 600 nye spørgsmål gemmer der sig mange timers underholdning i den lille æske”, fortæller han.

En runde består af fire spørgsmål inden for kategorier så forskellige som ’Folk der hedder Lars’, ’Krig og Kærlighed’, ’Sig hovedstaden’ og ’Mælkeprodukter’. Reglerne er anderledes end i de kendte BEZZERWIZZERspil, men er tro mod det velkendte BEZZERWIZZER-koncept, hvor det gælder om at kende både sine egne og modstandernes styrker og svagheder inden for paratviden. ”Og uanset om BEZZERWIZZER Mini spilles på skiferien, i sommerhuset eller på stranden, er det altid en god fornemmelse at være en Bezzerwizzer”, afslutter Jakob Kragh.

Spørgsmål fra kategorien ’Shhh, det er hemmeligt’

  1. I hvilken tv-serie kunne man igen og igen høre Michelle fra den franske modstandsbevægelse sige ’Listen carefully, I shall say this only once’?
  2. I hvilket land hedder efterretningstjenesten Säpo?
  3. Hvad hedder Mike Leighs drama fra 1996, der handler om en succesfuld sort kvinde, som finder ud af,at hendes biologiske mor er fra arbejderklassen og er hvid?
  4. Hvad hedder lingerifirmaet, der blev grundlagt i San Francisco i 1977, og hvis letpåklædte modeller er kendt for deres flotte former og store englevinger?

Svar: 1) ’Allo ’Allo 2) Sverige 3) Hemmeligheder og løgne 4) Victoria’s Secret

Mini-Udpakket