Bezzerwizzer er aktiv i udbredelsen af viden om Verdensmålene. Vi tror på, at viden om de store fremskridt verden allerede har taget, og om alle de store udfordringer vi har foran os, er vigtig, for at vi kan blive klogere på vores verden og vores fremtid, som vi alle kan bidrage positivt til.

I samarbejde med Verdens Bedste Nyheder og Care Danmark har vi lavet en Bezzerwizzer Brick om de 17 Verdensmål. Verdens Bedste Nyheder og Care Danmark uddeler bl.a. Bricken på Folkemødet, til Folketingets medlemmer og til landets folkeskoler.

Verdensmål-Bricken indeholder 60 quiz-spørgsmål samt nyttig bonusinformation om fremgang, udfordringer og løsninger. Ligesom for de øvrige Bricks kan Verdensmål-Bricken både spilles alene og bruges sammen med det klassiske Bezzerwizzer-brætspil.

BEZZERWIZZER Bricks
Verdensmål

Ved du, at verden har en plan? En plan med konkrete løsninger på, hvordan vi sammen kan afskaffe ekstrem fattigdom, mindske ulighed og bekæmpe klimaforandringerne? Her er quizzen om de 17 Verdensmål til alle os, der gerne vil være klogere på en bedre verden.

Fra 2 spillere.