Rettelse til Brick om Verdensmål

I vores Brick om Verdensmålene har vi lavet en fejl, der vil forvirre læserne. I et af spørgsmålene i spillet får man desværre det indtryk, at de otte rigeste mennesker i verden ejer halvdelen af verdens formue og det er ikke tilfældet. Det som vi havde til hensigt at skrive var, at de otte rigeste mennesker i verden ejer ligeså meget, som den fattigste halvdel af jordens befolkning gør. Fejlen er nu rettet, så den ikke indgår i næste oplag af spillet.

Til alle jer, der har et eksemplar af spillet, vil vi først og fremmest undskylde fejlen. Vi bestræber os på 100% korrekthed i vores spil, men her er det ikke lykkedes. Hvis du ønsker at få et nyt og tilrettet spørgsmålskort sendt med posten, så skriv til os på support@bezzerwizzer.dk og skriv til os med navn og adresse. Vi sender det naturligvis uden omkostninger for dig.